Babysøvn, og ganske generelt alt om babyer, har vist sig at være et objektivt fuldkommen uudtømmeligt emne, når det gælder gode råd. Selv fra andre børn, butiksassistenter og tante Olga. Hvis noget har virket, og det har vitterligt været hvad som helst, så har vi praktiseret det, indtil det ikke passede herren længere. 

Vores erfaringer er mange, for Eskild har ikke stillet sig tilfreds med den samme metode ret længe af gangen.
Jeg vil lade det op til den enkelte at vurdere hvorvidt det er held eller proces at vi er nået dertil hvor vi er nu. Hvis du selv står uden kognitiv funktion, med rander under øjnene og ikke føler du har sovet, siden første døgn efter fødslen, så spring lige det her afsnit over.

For ESKILD SOVER FANTASTISK nu, og det er ultra simpelt. Han vågner selvfølgelig stadig, som han altid har gjort for en skvæt mælk og lidt nærvær. Putningen derimod er ikke længere noget jeg frygter fra jeg står op, til den er overstået. Der skal ikke mange ord til at forklare ritualet. 

Mad → White-noise → 30 min → Sovende baby

Om vi bliver siddende og stirre i samtlige 30 minutter eller lister af efter de første 5, har tilsyneladende ingen betydning.
Så simpelt kan det gøres.

Den længere opskrift følger her, for vi har ederbanksparkme været igennem mange det-er-bare-en-fase’r.

Amme-sovende-fasen

Så simpelt, og set i bagklogskabens ulideligt klare lys, fortjente den klart mere nydelse end den blev tilskrevet. Han ammede og tog ham fra vågnede han, så det gjorde jeg bare ikke.
Af det lærte jeg kunsten at amme siddende sovende. Hvorfor jeg ikke lærte at amme liggende (sovende) ved jeg ikke, men jeg vælger at antage at det havde noget at gøre med den hastighed alt der ikke drejde sig om Eskild foregik med, på det tidspunkt. Den siddende sovende ammestilling har desuden vist sig nyttig senere, så intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Skrige-sig-i-søvn-fasen

I mine eller Mads’ arme godt nok, og omtrent lige så hyggeligt som det lyder. Fasen fusionerede sig hen ad vejen med flere andre faser, og varede fra slaget 18 til 22 alle ugens dage. Mange ting har jeg givet ham skylden for, men han var aldrig sløset med punktligheden. 

Byen-dans-fasen

Høj musik, høj puls, høj gråd og en stressfaktor der gik amok, men det virkede, og hvad som helst for det. Jeg er blevet lidt småsindsyg af at have leveret en baby. Han faldt til ro på mit heftigt bankende svedige bryst efter jeg havde danset og danset og danset.

Yoga-bold-hop-fasen

Den var mere syrefuld for benene end den mest aggressive omgang spinning. Motivationen var også tilsvarende højere, end stramme baller og spændstige lår. Skrubben tog samtlige lure i flere måneder på den bold. I konstant bevægelse. Det er min største fysiske præstation nogensinde. Rekorderne stopper ikke her, for på bolden kunne jeg komme i tanke om en’ mulig ting at fordrive tiden med, netflix. Jeg udelukkede viaplay, fordi de tog sig den frækhed at fjerne den serie jeg var ved at se, på et kritisk tidspunkt i hoppe-fasen. Aldrig i mit liv har jeg set så mange film.

Det er næsten lidt vemodigt, at han har afskrevet bolden fuldstændig nu. I hvert fald når jeg tænker tilbage på hopperiet. Mens jeg var i det, havde jeg givet min højre arm for at han gad ligge i barnevognen. 

Tag-sutten-fasen

Simpelt. Absolut en af de bedre. Vi stak sutten (som han guderne forbyde det stadig konsekvent nægter at tage) i munden på ham, og indledte en halvanden times kamp med utallige hovedvendinger og udspytnings-forsøg. Enden på det blev altid at han kom til at sutte på den og vupti – et styks sovende baby.

Hvorfor udsætte ham for det? Ganske simpelt fordi han skreg hvis vi fjernede sutten, så han ikke havde noget at beskæftige sig med. Roen var mere værd end selve søvnen under kolikken. 

Svøbe-fasen

Også en genganger i flere andre faser. Skrubben bryder sig desværre stadig ikke om det, men det virker vanvittig godt. Vi har afskåret natte-svøberiet, men svøber ham stadig til alle dagslure. Han sover både hurtigere og længere, hvilket jeg vælger at betragte som et godt udbytte trods en noget fornærmet mine under svøbningen. 

Gå-gå-gå-fasen

Som jeg så så langt efter i sommers- bare tæer og sommerkjoler, store is og lækker tan som aldrig skete. Barnevognen var på en populær top tre over forslag til hvordan vi skulle putte kolik-djævlen. Det virkede bare ikke. Det gør det nu, hvor sutten, brystet, dansen og bolden til gengæld alle er blevet totalt udelukket af repertoiret. Som i alle andre faser kræver han selvfølgelig som regel stadig at være i grundig bevægelse, så vi går.

Rejsen har været af den aktive kaliber, og jeg håber den stopper her. Kommer vi i nærheden af den størrelse endnu en gang, må den gerne være udstyret med forkærlighed for slyngevuggen, så vi sparer motionslejren.

Skulle det alligevel være det 120 mislykkedes forsøg med slyngevugge, ringslynge, prøv-at-nynne-samtidig eller am-din-baby-i-søvn, som kan bære skylden for hvordan det er lige nu, så både takker og bukker jeg for det råd. Jeg fik til gengæld ikke ret mange råd i graviditeten, og stødte ind i utallige ting ingen lige havde taget sig den frihed at nævne opstod, det har jeg samlet her.