14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

Pottetræning på 3 dage

Pottetræning på 3 dage? Ikke helt, men her er vores oplevelse med metoden

Tredjedagen i isolation skulle der ske noget. Eskild brokkede sig højlydt over at skulle skiftes og vi havde læst en halv bog om at smide bleen. Han var fyldt halvandet og det virkede oplagt at få en tvungen isolation til at virke selvvalgt. Ifølge halvdelen af bogen skulle det nemlig ske på et tidspunkt uden planer, besøg eller andre forstyrrende elementer. Det er ikke vores hverdag, så vi de blev nok ikke mere oplagt end der. Skrubben var henrykt, vi var fulde af forhåbninger og alle andre syntes det var vanvittigt.

Tis og lort i stuen

Første formiddag bød på både stort og småt over hele lejligheden. Skrubben vågnede fra en tør lur (så heldige var vi ikke hver gang) og resten af dagen kvitterede han på eget initiativ alt i potten, fik en highfive og vinkede farvel i toilettet. 

Anden, tredje og fjerdedagen i projektet gik lidt op og ned. Pottenægteren kom frem i skrubben på femtedagen og han kvitterede trods rigelige våde varer kun tre gange i løbet af hele dagen. Til gengæld landede de alle helt og holdent i potten, og vi fejrede første tørre-tis-op-fri-dag. De to følgende dage gave jeg op. ud over massive mængder af det hele som ikke ramte potten, bød de på elendig nattesøvn, korte lure, mad nægtende og isolationstræt tumling. Mads var også godt udkørt og vi var meget meget klar til at komme ud af isolation.

Midt i håbløsheden stoppede vi også med at føre dagbog. Mads erklærede hårdnakket, at vi ikke fandt bleerne frem igen hver gang jeg foreslog det som løsning på et hvilket som helst problem.

Men! Så vendte skuden på et ubestemmeligt tidspunkt. Hvad der skete og hvornår har jeg ingen anelse om, men her 14 dage efter vi vaskede de sidste bleer og Mads fyrede dem af vejen i øverste skuffe, er han blefri både dag og nat. Vi har stadig uheld. Vi vasker stadig tøj og jeg frygter stadig første gang jeg kommer til at stå halvvejs gennem Zoo og skrubben fortæller han er kommet til at levere stort i bukserne, mens jeg i panik konstatere at jeg ikke har skiftegrej med. Men, den tid den sorg og jeg håber vi har taget Mads med på turen så jeg kan fraskirve mig ansvaret og være den der løber efter snacks.

Første dag i dagpleje blefri

I dag var første dag i dagpleje, hvilket jeg muligvis er kommet til at bruge isolationen som undskyldning for at udskydskyde lidt. På et tidspunkt i entreen tog jeg mig selv i at spare resten af mine på forhånd undskyld-lydende instrukser i alt hvad vi gjorde derhjemme og vinkede til en himmelhenrykt skrubbe. Han havde de samme bukser på da jeg hentede ham 15:45, havde sovet en tør lur og haft en skøn dag.

Vi småjustere stadig vores “nye” hverdag og den første skuffelse er klart at pusletasken stadig er lige så stor. Der er dog håb forude, når jeg kan hvile lidt mere i at der ikke opstår 6 uheld på en tur i Netto og indser vi aldrig bliver familien der tager på 3 spontane svømmehalsture samme dag.

Skrubben er blefri og halleluja hvor er jeg glad for at vi fandt et projekt i isolationen. Ellers tror jeg om muligt, der havde været endnu dårligere stemning de sidste dage, end det var tilfældet. Vi havde på forhånd læst halvdelen af “Blefri på 3 dage” og den anden halvdel da vi løb ind i problemer. Ud over det tror jeg vi var hjulpet godt på vej (og gudskelov for det, ellers er jeg ikke sikker på jeg havde haft tålmodighed til at nå målstregen), af at skrubben har brugt stofble det meste af sit liv. Han var allerede inden projektet startede opmærksom på at han tissede og forskellen på våd og tør ble, så den erfaring har han kun testet sparsomt i bukserne. Hermed isolations tip videregivet – smid bleen.

Mere fra Familie kategorien

Baby putning på 4. måned

Babysøvn, og ganske generelt alt om babyer, har vist sig at være et objektivt fuldkommen uudtømmeligt emne, når det gælder gode råd. Selv fra andre børn, butiksassistenter og tante Olga. Hvis noget har virket, og det har vitterligt været hvad som helst, så har vi...

læs mere

14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

Pottetræning på 3 dage? Ikke helt, men her er vores oplevelse med metoden Tredjedagen i isolation skulle der ske noget. Eskild brokkede sig højlydt over at skulle skiftes og vi havde læst en halv bog om at smide bleen. Han var fyldt halvandet og det virkede oplagt at...

læs mere

Eskilds go to aktiviteter

Skrubben er helt tosset med vågentid. I hvert fald overgiver han sig sjældent til søvnen, uden at have lavet diverse krumspring for at undgå det. Når vi endelig når dertil, snupper han sig oftest en halv time i vores arme på yogabolden, og mener så han er frisk til...

læs mere

Kommentarer

“Hva’ det er de vil med livet…… Det kan kun de selv forstå”

Der er seriøst mange valg man kan tage i livet. Jeg har prøvet at samle nogle af de største:

  • Karriere
  • Børn
  • Bosted

Det er ret ligetil. Hvilken uddannelse tager jeg, hvordan og med hvilket formål? Vil jeg have børn eller ej (for mig, er hvor mange, nok mere relevant, da Eigil snart er halvvejs færdigbagt) og sidst men ikke mindst, hvor vil jeg gerne bo?

Det virker som tre forholdsvis enkle spørgsmål, man egentlig bare ville kunne fylde ud som man gør, når man giver sine informationer til lægen, skriver under på en kvittering eller melder sig på et fitness-hold. Forskellen er bare, at her er man så fandens bange for at vælge forkert.

Køber vi først en lejlighed på anden sal til 3,6 millioner, så er det der vi bor. Gældsætter vi os, sammen med tre andre familier i et bofællesskab, på en 32 hektar stor grund, hvor alt er nedrivnings-parat, så er det mindst et 20-års-projekt. 

Jeg er slet ikke vild med infleksibiliteten i de muligheder, men samtidig syntes jeg det er virkelig vigtigt, at mine børn har rytme, hverdag og et hjem, med tryk på et’. Jeg vil ikke være den mor, som konstant kræver skoleskift på grund af karrieremuligheder, huspriser, eller ganske simpel kedsomhed.

Samtidig har jeg en umanerlig og fuldkommen umættelig lyst til at opdage verden. Jeg vil derud, hvor kulturen bliver skabt og hvor ingen danske eller vestlige værdier har kapret hele ideologien. Jeg vil se verden, opleve den og forsøge at forstå den. Ikke bare som charterturist 14 dage af gangen, 3 gange om året, men som medmenneske. 

Nogle af mine største drømme er at ride gennem mongoliet på hesteryg, krydse indlandsisen på hundeslæde, sejle med sejl over atlanten og køre roadtrip fra toppen af alaska til spidsen af Chile. Jeg vil meget hellere have at mine unger lærer engelsk, spansk og tysk fordi det giver mening, end i et støvet klasselokale med en lærer, der engang for 21 år siden, har boet et halvt år i Madrid. De skal kunne regne for at kunne planlægge deres ansvar af turen, og hvornår har det været vigtigere at kende den kemiske betegnelse for køkkensalt, end at kunne navigere tværs gennem områder, hvor de lokales sprog og hjælp kun er til yderligere forvirring.


Min drøm er at kunne leve af at rejse, uden at hoppe fra lufthavn til lufthavn og belaste kloden yderligere. At kunne give mine børn menneskelige værdier og troen på at hvad de lærer er nyttigt og meningsfyldt. At føle jeg har været her, før mit liv er forbi. Vigtigst af alt vil jeg ikke sidde bittert og fortryde, at jeg aldrig forsøgte at følge min drøm, det kan jo være jeg hader den. Men så igen. Hvis ovenstående netop er formålet med min drøm, er at rejse så virkelig den eneste måde at udleve den på, eller ville jeg også kunne det i lejligheden 200 meter fra centrum, eller i det nedrivningsklare bofællesskab? Jeg tror man er heldig, hvis man ved både hvad man vil, hvilket formål man gør det med, og tror på det hele vejen igennem. Jeg er desværre ikke en af dem, men jeg arbejder på det.

PS. Jeg mener naturligvis ikke det er skidt for børn at gå i skole. Jeg har selv elsket undervisningen alle 10 år fra børnehaveklasse til udgangen af 9., og mener bestemt ikke jeg har fyldt mit hoved med unødvendige ting, men at jeg alligevel nogen gange har manglet perspektiv. 

Tysk blev foræret til mig, fordi mine forældre rev pløkkerne op af jorden og flyttede til Schweiz. Hele processen var bestemt også fyldt med sorg, men i dag er det derfra jeg har perspektiv på måden at leve, i alt fra politik, skolegang, og offentlig transport til årets gang, afhængighed og folkelig disciplin.

Pin It on Pinterest

Your Cart