Blefri på 3 dage – Vol 2

Igen har vi ramt den tid i forældreskabet, hvor vi er blevet trætte af at skifte bleer, Spurven inklusiv. Hun nærmer sig 2år med alt den dertilhørende viljestyrke. Desuden skal vi snart på sommerferie rundt i Europa, et par uger i vores bil, som allerede virker klaustrofobisk af de tre autostole den skal rumme. Hvis vi kan slippe for at slæbe bleerne med, er det et klart plus.

I dag bliver det så. Hun VIL IKKE have den forpulede ble på og jeg tabte besindelsen og vi har pakket alle rester af bleer i en kasse og sat den ned i kælderen som for hende er lidt det samme som dem-ser-vi-aldrig-igen hvilket ikke er helt forkert. 

Potten står allerede på badeværelset og jeg ved at den de næste dage kommer til at være årsag til lige dele begejstring og frustration men er ret fortrøstningsfuld.

Første dag er gået strygende. Hun har tisset på gulvet, men også på potten. Det vigtige er at hun er stoppet op inden uheldet er sket med panik i øjnene. Hun sover nu, på en seng med tre sæt af lagen-tisselagen lag.

Hvilket var heldigt. Hun har night-terror og kan ligge timer om natten uden at være rigtig vågen, men absolut heller ikke sovende, bare grædende. I nat gik det i baglås. Hun vågnede, skulle tisse, men ville ikke ud af sengen. Tissede stående, grædende i sengen. Vi rev øverste lag af lagen-tisselagen lagkagen af og sov resten af natten uden uheld. 

Hun har en vandflaske i sengen. Det skal klart genovervejes. I dag er det lørdag og vi skal handle. Så hun skal have bukser på. Jævnført metoden fra bogen “Blefri på 3 dage” gør vi alt forkert, men hun virker kvik. Så vi kører. Handler. Kører hjem. Går på potte. Det med potten skulle vi nok for mine nervers skyld også have gjort inden vi kørte, men alt gik godt og hun er nu nået til “bukser på”-fasen. Rigtig mange bukser den eftermiddag og termobukser, for det er køligt og de ville ud at lege. I morgen er det søndag og sidste dag, før jeg skal forklare vuggestuen, at hun altså hverken bruger ble eller er sådan helt 100% pottetrænet.

Tilbage i vuggestuen

Natten er tør. Heldigt, for jeg har glemt at lægge flere lagen-tisselagen lag på madrassen. Søndag. Vi skal 1000 ting. Vi har potten med. Og kører motorvej og holder ind på en afkørsel. Tisser på potten og kører videre. Kommer hjem efter en lang dag og har dagens første uheld. Hun bliver ked af det. Vi siger pyt – vi når det næste gang.

Natten er tør. Morgenen er tør og jeg panikker over hvad jeg skal sige til vuggestuen. Pakker diskret bleer. Beder min mand om at aflevere. Henter tidligt, hun har haft tre uheld før de gav hende en ble på. Jeg tager bleen af, den er tør. 

Blefri på 3 dage vol 2

De fortæller, at de ikke må bruge potter af hygiejniske årsager. Jeg bander i mit hoved. Hun er og har altid været skrækslagen for toiletter. Vi bruger eftermiddagen på at øve at sidde på vores toilet, men stopper igen. Hun kan slet ikke samarbejde. Mads aflevere også dagen efter. Jeg henter tidligt. Igen har hun ble på. Jeg tager den af, den er tør.

Tredje dag afleverer jeg. Vi sidder næsten en time sammen på vuggestuens badeværelse og kigger på det lille børnetoilet. Jeg ved hun skal tisse. Til sidst tager hun selv bukserne af. Jeg føler mig ikke som den fedeste mor i verden, da jeg løfter hende op på toilettet. Hun græder, men tisser. Henter et par timer senere. Kun et uheld i dag, men de har givet hende ble på til lur. Som var tør. Den eftermiddag har vi også et uheld hjemme. Og et om natten. Og et om morgenen. Til gengæld har hun ingen haft i vuggestuen. Men de har givet hende ble på. Fordi hun skulle lege i sandkassen og stadig ikke bruger underbukser (for ikke at gøre det sværere for hende at nå på toilettet). Den er tør.

Ferie med 2 blefri børn

De følgende dage har hun et’ uheld om dagen i vuggestuen. Nætterne er tørre. Vi er nået til et punkt hvor jeg tænker på hende som pottetrænet. Hvilket er skønt. For vi skal på ferie om tre sekunder, som også indebærer at sove i andres senge, spise ude og generelt stå i mange situationer hvor jeg gerne vil have en ok fornemmelse af at alt ender i potten. 

Og det gjorde det. Næsten. Den sidste uge mødtes vi med familien, havde pool og et stort hus. Det blev lidt for meget af det gode. Heldigvis var det sådan en ferie der primært foregik i poolen i større eller mindre mængder tøj, så uheldene skete under legen, i badetøj på græsplænen. Rimelig overskueligt. Til gengæld gik det galt tre gange i streg første dag hjemme igen. 

I dag er det fredag. Hun har været en uge tilbage i vuggestue uden et eneste uheld og vi skænker det ikke mange tanker længere. 

Vi har haft en nemmere proces den her gang end med Skrubben hans pottetrænings tid kan i læse om her. Måske fordi Spurven er et par måneder ældre, måske har kønnet en betydning, måske fordi hendes sprog er godt og det har været nemt at tale om at det er slut med ble. Ligesom med Skrubben har hun brugt genanvendelige bleer og havde på den måde allerede styr på “nu tisser jeg, min ble bliver våd”-delen. Ud over det har hun siden hun var lidt over et år givet signal ved afføring, så jeg kan tælle på en enkelt hånd hvor mange beskidte bleer jeg har skiftet på hende siden da. Af samme årsag (forestiller jeg mig) har vi heller ikke haft et eneste uheld med afføring.

Alt det praktiske

Vi bor i et to-plans hus hvor hele underetagen, bortset fra toilettet er mere eller mindre et stort rum. Vi placerede potten centralt, så hun passerede den mange gange under leg. Efter weekenden rykkede den på badeværelset. Vi har stadig en ekstra potte på hendes soveværelse på overetagen til putning, nat og tidlig morgen.

Vi er først her, knap to måneder efter vi fjernede bleen, ved at have fast underbukser på. Ved Skrubben trak vi den et halvt år, fordi han blev ved med at tisse i bukserne så snart de kom på.

Smækbukser, bukser med rigtig knap (ikke trykknap) og stramme bukser er ikke længere en del af hendes tøj, fordi det forhindrer hende i at klare toiletbesøg selv. I starten brugte vi heller ikke strømpebukser, fordi de ikke selv glider ned om anklerne, det har vi lært hende. 

Vi bruger den her potte fra Babybjørn fordi den er let at tømme og hurtig at gøre ren.

Når vi er på tur har vi en rejsepotte med (når vi husker det). Den er helt tæt, så vi lukker den med indhold i indtil vi finder et sted at tømme den. Vi bruger den her

Som det sidste tørrer vi hende ikke, hvis hun kun har tisset. Den del deler vandene. Men for det første synes jeg det er godt at hun kan klare sine toiletbesøg selv. Selvhjulpenhed giver selvtillid og hvis hun altid var afhængig af at jeg skulle med, tror jeg hurtigt det ville blive endnu en ting vi kunne “kæmpe” med på højde med farven på tallerkenen og betrækket på dynen. For det andet har vi tre meget små børn og jeg er ofte alene med dem. Helt praktisk er det genialt at de to “store” klarer det behov selv. De får rent tøj og bad, det spiller perfekt.

14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

Pottetræning på 3 dage

Pottetræning på 3 dage? Ikke helt, men her er vores oplevelse med metoden

Tredjedagen i isolation skulle der ske noget. Eskild brokkede sig højlydt over at skulle skiftes og vi havde læst en halv bog om at smide bleen. Han var fyldt halvandet og det virkede oplagt at få en tvungen isolation til at virke selvvalgt. Ifølge halvdelen af bogen skulle det nemlig ske på et tidspunkt uden planer, besøg eller andre forstyrrende elementer. Det er ikke vores hverdag, så vi de blev nok ikke mere oplagt end der. Skrubben var henrykt, vi var fulde af forhåbninger og alle andre syntes det var vanvittigt.

Tis og lort i stuen

Første formiddag bød på både stort og småt over hele lejligheden. Skrubben vågnede fra en tør lur (så heldige var vi ikke hver gang) og resten af dagen kvitterede han på eget initiativ alt i potten, fik en highfive og vinkede farvel i toilettet. 

Anden, tredje og fjerdedagen i projektet gik lidt op og ned. Pottenægteren kom frem i skrubben på femtedagen og han kvitterede trods rigelige våde varer kun tre gange i løbet af hele dagen. Til gengæld landede de alle helt og holdent i potten, og vi fejrede første tørre-tis-op-fri-dag. De to følgende dage gave jeg op. ud over massive mængder af det hele som ikke ramte potten, bød de på elendig nattesøvn, korte lure, mad nægtende og isolationstræt tumling. Mads var også godt udkørt og vi var meget meget klar til at komme ud af isolation.

Midt i håbløsheden stoppede vi også med at føre dagbog. Mads erklærede hårdnakket, at vi ikke fandt bleerne frem igen hver gang jeg foreslog det som løsning på et hvilket som helst problem.

Men! Så vendte skuden på et ubestemmeligt tidspunkt. Hvad der skete og hvornår har jeg ingen anelse om, men her 14 dage efter vi vaskede de sidste bleer og Mads fyrede dem af vejen i øverste skuffe, er han blefri både dag og nat. Vi har stadig uheld. Vi vasker stadig tøj og jeg frygter stadig første gang jeg kommer til at stå halvvejs gennem Zoo og skrubben fortæller han er kommet til at levere stort i bukserne, mens jeg i panik konstatere at jeg ikke har skiftegrej med. Men, den tid den sorg og jeg håber vi har taget Mads med på turen så jeg kan fraskirve mig ansvaret og være den der løber efter snacks.

Første dag i dagpleje blefri

I dag var første dag i dagpleje, hvilket jeg muligvis er kommet til at bruge isolationen som undskyldning for at udskydskyde lidt. På et tidspunkt i entreen tog jeg mig selv i at spare resten af mine på forhånd undskyld-lydende instrukser i alt hvad vi gjorde derhjemme og vinkede til en himmelhenrykt skrubbe. Han havde de samme bukser på da jeg hentede ham 15:45, havde sovet en tør lur og haft en skøn dag.

Vi småjustere stadig vores “nye” hverdag og den første skuffelse er klart at pusletasken stadig er lige så stor. Der er dog håb forude, når jeg kan hvile lidt mere i at der ikke opstår 6 uheld på en tur i Netto og indser vi aldrig bliver familien der tager på 3 spontane svømmehalsture samme dag.

Skrubben er blefri og halleluja hvor er jeg glad for at vi fandt et projekt i isolationen. Ellers tror jeg om muligt, der havde været endnu dårligere stemning de sidste dage, end det var tilfældet. Vi havde på forhånd læst halvdelen af “Blefri på 3 dage” og den anden halvdel da vi løb ind i problemer. Ud over det tror jeg vi var hjulpet godt på vej (og gudskelov for det, ellers er jeg ikke sikker på jeg havde haft tålmodighed til at nå målstregen), af at skrubben har brugt stofble det meste af sit liv. Han var allerede inden projektet startede opmærksom på at han tissede og forskellen på våd og tør ble, så den erfaring har han kun testet sparsomt i bukserne. Hermed isolations tip videregivet – smid bleen.

Mere fra Familie kategorien

Baby putning på 4. måned

Babysøvn, og ganske generelt alt om babyer, har vist sig at være et objektivt fuldkommen uudtømmeligt emne, når det gælder gode råd. Selv fra andre børn, butiksassistenter og tante Olga. Hvis noget har virket, og det har vitterligt været hvad som helst, så har vi...

læs mere

14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

Pottetræning på 3 dage? Ikke helt, men her er vores oplevelse med metoden Tredjedagen i isolation skulle der ske noget. Eskild brokkede sig højlydt over at skulle skiftes og vi havde læst en halv bog om at smide bleen. Han var fyldt halvandet og det virkede oplagt at...

læs mere

Eskilds go to aktiviteter

Skrubben er helt tosset med vågentid. I hvert fald overgiver han sig sjældent til søvnen, uden at have lavet diverse krumspring for at undgå det. Når vi endelig når dertil, snupper han sig oftest en halv time i vores arme på yogabolden, og mener så han er frisk til...

læs mere

Kommentarer

“Hva’ det er de vil med livet…… Det kan kun de selv forstå”

Der er seriøst mange valg man kan tage i livet. Jeg har prøvet at samle nogle af de største:

  • Karriere
  • Børn
  • Bosted

Det er ret ligetil. Hvilken uddannelse tager jeg, hvordan og med hvilket formål? Vil jeg have børn eller ej (for mig, er hvor mange, nok mere relevant, da Eigil snart er halvvejs færdigbagt) og sidst men ikke mindst, hvor vil jeg gerne bo?

Det virker som tre forholdsvis enkle spørgsmål, man egentlig bare ville kunne fylde ud som man gør, når man giver sine informationer til lægen, skriver under på en kvittering eller melder sig på et fitness-hold. Forskellen er bare, at her er man så fandens bange for at vælge forkert.

Køber vi først en lejlighed på anden sal til 3,6 millioner, så er det der vi bor. Gældsætter vi os, sammen med tre andre familier i et bofællesskab, på en 32 hektar stor grund, hvor alt er nedrivnings-parat, så er det mindst et 20-års-projekt. 

Jeg er slet ikke vild med infleksibiliteten i de muligheder, men samtidig syntes jeg det er virkelig vigtigt, at mine børn har rytme, hverdag og et hjem, med tryk på et’. Jeg vil ikke være den mor, som konstant kræver skoleskift på grund af karrieremuligheder, huspriser, eller ganske simpel kedsomhed.

Samtidig har jeg en umanerlig og fuldkommen umættelig lyst til at opdage verden. Jeg vil derud, hvor kulturen bliver skabt og hvor ingen danske eller vestlige værdier har kapret hele ideologien. Jeg vil se verden, opleve den og forsøge at forstå den. Ikke bare som charterturist 14 dage af gangen, 3 gange om året, men som medmenneske. 

Nogle af mine største drømme er at ride gennem mongoliet på hesteryg, krydse indlandsisen på hundeslæde, sejle med sejl over atlanten og køre roadtrip fra toppen af alaska til spidsen af Chile. Jeg vil meget hellere have at mine unger lærer engelsk, spansk og tysk fordi det giver mening, end i et støvet klasselokale med en lærer, der engang for 21 år siden, har boet et halvt år i Madrid. De skal kunne regne for at kunne planlægge deres ansvar af turen, og hvornår har det været vigtigere at kende den kemiske betegnelse for køkkensalt, end at kunne navigere tværs gennem områder, hvor de lokales sprog og hjælp kun er til yderligere forvirring.


Min drøm er at kunne leve af at rejse, uden at hoppe fra lufthavn til lufthavn og belaste kloden yderligere. At kunne give mine børn menneskelige værdier og troen på at hvad de lærer er nyttigt og meningsfyldt. At føle jeg har været her, før mit liv er forbi. Vigtigst af alt vil jeg ikke sidde bittert og fortryde, at jeg aldrig forsøgte at følge min drøm, det kan jo være jeg hader den. Men så igen. Hvis ovenstående netop er formålet med min drøm, er at rejse så virkelig den eneste måde at udleve den på, eller ville jeg også kunne det i lejligheden 200 meter fra centrum, eller i det nedrivningsklare bofællesskab? Jeg tror man er heldig, hvis man ved både hvad man vil, hvilket formål man gør det med, og tror på det hele vejen igennem. Jeg er desværre ikke en af dem, men jeg arbejder på det.

PS. Jeg mener naturligvis ikke det er skidt for børn at gå i skole. Jeg har selv elsket undervisningen alle 10 år fra børnehaveklasse til udgangen af 9., og mener bestemt ikke jeg har fyldt mit hoved med unødvendige ting, men at jeg alligevel nogen gange har manglet perspektiv. 

Tysk blev foræret til mig, fordi mine forældre rev pløkkerne op af jorden og flyttede til Schweiz. Hele processen var bestemt også fyldt med sorg, men i dag er det derfra jeg har perspektiv på måden at leve, i alt fra politik, skolegang, og offentlig transport til årets gang, afhængighed og folkelig disciplin.

Pin It on Pinterest

Your Cart