“Har du nogen plukkeveer”?
“Nej, jeg har aldrig mærket noget” Og det er virkelig træls, kunne jeg passende tilføje. Det er det samme spørgsmål hver gang, uanset om man melder sig med mindre liv, eller bare skal til lægen for at tisse i en kop. De har aldrig virket bekymret over mit svar, så det er nok meget almindeligt for sådan en som mig.
Følelsen er ambivalent, for det skulle ikke være fedt at være overrendt af plukkeveer, så gudskelov er det ikke tilfældet. Alligevel gad jeg godt lige mærke hvordan det føles. Vel lidt som en ve? Og hvordan føles sådan en? Der har bare aldrig været noget. Indtil i går.
Alle de kloge, og dem der brokker sig over plukkeveer havde ret. Det var ikke specielt fedt, og jeg mærkede det endda kun en enkelt gang midt på eftermiddagen. Følelsen var et stærkt træk i bunden af maven, som forplantede sig helt ned i bækkenet.
Fra omkring klokken 22 begyndte jeg at mærke strækket igen og igen med få minutters mellemrum. Jeg ved ingenting om hvordan det skal føles. Og hvordan føles en ve egentlig? Må plukkeveer godt gøre nas? Hvad er “nas” og hvornår bidder det bare lidt? Jeg kunne i hvert fald ikke sove. Omkring klokken 02:30 stilnede forestillingen af. Jeg blev faktisk skuffet. Timingen var sygt dårlig, men lige så stille var jeg alligevel begyndt mentalt at forberede mig på, at jeg skulle føde, og glædet mig.
Resten af natten vågnede jeg med cirka en times mellemrum, af den samme slags aktivitet. Nu er klokken 16, og de kommer stadig. Ikke regelmæssigt, men alligevel så ofte, at jeg ikke når at slå det ud af hovedet. Måske skal jeg snart føde. Måske kan jeg bare mærke mine plukkeveer nu. Måske gør kroppen bare klar, eller også har jeg bare en ustyrlig baby, som lige får det sidste ud af maven, inden lejekontrakten udløber.
Min idyldiske tålmodighed og troen på at baby bare kommer når baby er klar er ovre. Den har aldrig rigtig været der, hverken tålmodigheden, eller troen, men nu er det alvor. Der er stadig tre fulde uger til termin. Det er satme lang tid! Forsmagen har givet mig den vildeste appetit, og nu kan fødslen bare komme an, så vi kan blive forældre. Måske i nat, måske i morgen og måske om 4 uger. Vi skal lige have en alvorlig samtale om flydende deadlines når dem kommer ud, for det her går ikke i længden.
Vi er klar, så nu må vi bare bide tænderne sammen, til det passer det lille nibs at melde sin ankomst.
Hvis du også mangler ting at bruge tiden på, kan du læse om de graviditetsgener ingen havde fortalt mig om inden jeg blev gravid, eller hvilke overvejelser vi havde før vi valgte at lave en baby.
Trackbacks/Pingbacks