Studiestarten og valget om at få fjernet min spiral, falder nøjagtig oveni hinanden. Jeg kan læse mig til, at der almindeligvis går et par måneder, før min cyklus finder sig selv. Når det sker, er muligheden for at blive gravid, rent faktisk er en realitet.
Jeg har haft mange overvejelser om, hvornår det rigtige tidspunkt for at få børn er, og som alle andre, har jeg allieret mig med google. I håbet om at finde det helt rigtige svar, har jeg brugt flere timer på artikler fra woman, alt og nyheds-medierne. Jeg er alligevel overvejende blevet ledt ind på forskellige forums, hvor alle slags kvinder kommer med deres holdning til, hvornår børn passer ind i livet. Kommentarer som; “Tag en uddannelse, og få et job, børn skal du nok have tid til at få, når du når så langt” og “Mærk efter hvornår det føles rigtigt, men tænk over at have din økonomi og privatliv i orden først” var overvældende. Med andre ord, skulle man gerne være 30 (eller i hvert fald føle sig sådan), have en uddannelse, fuldtidsjob, hus, bil og prøvet at have et kæledyr, før det er ansvarligt at kaste sig ud i projekt baby.
Jeg føler ikke jeg er gået i gang med “projekt baby”. Selvfølgelig er det en spændende livsomvæltning, men når babyen bliver projektet, hvad bliver jeg så? Jeg er i hvert fald ikke 30. Jeg har ingen videregående uddannelse. Jeg bor til leje på et iskoldt nedlagt landbrug. Jeg kan ikke køre vores bil. Jeg kan faktisk ikke engang finde ud af at lave mad. Alligevel er jeg ikke bekymret for det praktiske.
Kan man få børn under studiet?
Måske. Jeg syntes det er ideelt. Når jeg kommer rigtigt i gang, kan det være mine vejledere har en anden holdning.
Jeg er ikke bekymret for at starte mit studie, og smide præventionen samtidig. Det kan være svært at blive gravid, og hvis jeg venter til efter første semester, hvorfor så ikke lige vente til efter andet også? Det er trods alt der, de mere vigtige eksamener ligger. Så skal jeg til at vælge valgfag, så er der siddefag og jeg skal i hvert fald ikke have et barn oveni min bachelor.
Det går lynhurtigt at finde alle årsagerne til at vente. Jeg synes det er oplagt nu. Faktisk det mest oplagte tidspunkt overhovedet.
Mit første semester har tre undervisnings-frie dage. Trods “undervisnings-fri” ikke betyder “fri”, betyder det i hvert fald massere af fleksibilitet, sat op imod et 37 timers fuldtidsjob. Jobs med mange faste timer i daglige tidsintervaller og presset for ikke at må have det dårligt, bare fordi jeg er gravid. Bliver jeg ramt af det berygtede kvalmede 1. semester, har jeg selvfølgelig bare pådraget mig 13 madforgiftninger på 12 uger, for at nå i mål til nakkefoldskanningen. Det går ikke.
Jeg føler jeg har en enorm frihed som studerende. Min mulighed for at tilpasse og variere min indsats er enorm, fordelt over semestret. Jeg ved på forhånd hvad der forventes af mig, og hvordan jeg når derhen, er der ikke andre end mig som behøver bekymre sig om.
Økonomien i valget om børn
Det helt store økonomi-show, virker som den almene yndlingsårsag, til at udskyde ønsket om børn. Prisen afhænger af hvem man spørger, og hvordan man selvfølgelig selv er. Et bud fra DR er på 45.000 kr. efter børnechecken for det første år.
Jeg er heldigvis så priviligeret, at min kæreste arbejder fuldtid. Jeg har også formået at spare et par kroner sammen, i min famøse karriere som vuggestue-pædagogmedhjælper. Økonomien skal helt sikkert justeres, især fordi vi begge gerne vil tage barslen. Min indkomst ændre sig ikke af at gå på barsel, det er det gode ved SU. Til gengæld går min kæreste noget ned i sin. Vi har total fællesøkonomi, så alt økonomisk står vi helt lige med
Vuggestuen har også fjernet en stor usikkerhed, omkring håndteringen af små-børn. De første dage turde jeg knap nok røre børnene, i frygt for at de ville gå i stykker. Børn er heldigvis lavet af gummi og magi. De kan tåle virkelig mange knobs, og går i hvert fald ikke i stykker første gang man kommer til at placere dem i en ikke ergonomisk korrekt stilling i 3 minutter.
Vi har købt graviditets-tests. De ligger i skuffen. Det virker så vildt. Jeg glæder mig helt afsindigt! Men. Vi har også aftalt, og er enige om, at vi ikke tester, fordi der er en chance, men fast hver tredje måned, eller hvis jeg mærker en forskel, min menstruation udebliver eller hvad der ellers kunne opstå, af interessante situationer. Vi har købt fem. Det ville være så vildt, hvis jeg om 5 tests, har et lille væsen i maven.
