Skrubben er helt tosset med vågentid. I hvert fald overgiver han sig sjældent til søvnen, uden at have lavet diverse krumspring for at undgå det. Når vi endelig når dertil, snupper han sig oftest en halv time i vores arme på yogabolden, og mener så han er frisk til endnu en time eller to.
Med den rytme, er det let at forestille sig, at han ikke er den slags baby der acceptere at blive placeret på sit legetæppe i meget mere end 30 sekunder. Han er næsten altid mega træt og kræver underholdning på fuld skrue, indtil den næste halve time på yogabolden. Han er også hurtig til at formidle hvad han ikke er vild med, så vi skiftes til at tage cirkusvagten hver gang skrubben slår øjnene op.
Gemmeleg
Han render selvfølgelig ikke så langt endnu. Til gengæld er hans hjerne heller ikke længere, end at han virker overbevist om han er forsvundet, når vi lægger en stofble over ham. Han kæmper sig laaaaaangsomt ud. Aktiviteten når sit højdepunkt når han opdager at jeg stadig sidder på den anden side af kluden, selv efter 10. gang. Ej hvor er det fedt!
Laaaaaaange Bleskift
Vi kan få en overhaling af den anden verden, når vi finder en ren ble frem. Eskild har den klare opfattelse, at tøj og navnligt bleer ikke er noget for ham. Når vores lejlighed i den gamle svinestald rent faktisk har en nogenlunde stabil temperatur, får han ofte sin vilje. Vi placere ham på vores dyrtindkøbte vandtætte pusleunderlag, så det kan fange de uundgåelig uheld, men det har skrubben nogenlunde samme holdning til som bleen. Det er ikke noget for ham, men det er en smal sag. Det tager ikke meget længere tid, end det tager mig at vende blikket væk fra ham, før han har roteret tre gange, så han ligger direkte i sofaen. I øvrigt er vi i en løbende proces med at finde ud af hvordan man kan gøre sådan en ren.
Lange åbningstider i Mælkebaren
Jeg kan kun komme for sent til den post. Skrubben græder næsten konsekvent før han åbner øjnene. Når jeg har taget mig den frihed at pakke baren væk under luren, eller det er Mads der sidder med ham, når han at blive helt ulykkelig inden jeg får tøjet revet af. Til gengæld er den altid en sikker vinder. Eskild er sådan et barn der bare skiftevis spiser og gylper, så hvis han nærmer sig stadiet af bananas, lægger jeg ham til og sørger for at lægge en stofble under ham indenfor de første 30 sekunder. Der kan han så ligge skiftevis spisende og gylpende mens han får en mere almindelig kulør og ikke gisper efter vejret i anstrengelse længere.
Uden-for-kanal-radio-lydene-white noise
Vi har først for nyligt afprøvet det i et desperat øjeblik, og sikke en skam. Han falder til ro øjeblikkeligt, putningstiden er oftere og oftere halveret og den kan holde ham sovende længere. Nu bruger jeg det konstant. Så konstant, at jeg ofte først får det slukket, længe efter han er vågnet. Det er ligesom bare blevet en lyd i lejligheden. Ud over det, slipper jeg helt for at irritere mig over lyden af køleskabet og vaskemaskinen. Dem kan jeg på ingen måde høre om natten, når vores 10-timers-white-noise-fil køre på fuld skrue. Det eneste ærgerlige er, at vi ikke har opdaget det før.
Sang
Herhjemme er talenterne delt ligeligt. Mads kan synge uden kragerne flygter, til gengæld kan jeg huske væsentlig mere end EN’ tekst. Er det helt skidt, begynder jeg at synge, mens Mads vader rundt med Eskild. Ikke fordi han ikke gider mere, men fordi mit hoved falder af, hvis jeg skal høre den eneste sang han kan teksten på en’ gang mere. Den er i øvrigt ikke ret lang, har et’ vers (eller også kan Mads bare ikke resten) og jeg kan den imponerende nok ikke endnu.