Igen har vi ramt den tid i forældreskabet, hvor vi er blevet trætte af at skifte bleer, Spurven inklusiv. Hun nærmer sig 2år med alt den dertilhørende viljestyrke. Desuden skal vi snart på sommerferie rundt i Europa, et par uger i vores bil, som allerede virker klaustrofobisk af de tre autostole den skal rumme. Hvis vi kan slippe for at slæbe bleerne med, er det et klart plus.
I dag bliver det så. Hun VIL IKKE have den forpulede ble på og jeg tabte besindelsen og vi har pakket alle rester af bleer i en kasse og sat den ned i kælderen som for hende er lidt det samme som dem-ser-vi-aldrig-igen hvilket ikke er helt forkert.
Potten står allerede på badeværelset og jeg ved at den de næste dage kommer til at være årsag til lige dele begejstring og frustration men er ret fortrøstningsfuld.
Første dag er gået strygende. Hun har tisset på gulvet, men også på potten. Det vigtige er at hun er stoppet op inden uheldet er sket med panik i øjnene. Hun sover nu, på en seng med tre sæt af lagen-tisselagen lag.
Hvilket var heldigt. Hun har night-terror og kan ligge timer om natten uden at være rigtig vågen, men absolut heller ikke sovende, bare grædende. I nat gik det i baglås. Hun vågnede, skulle tisse, men ville ikke ud af sengen. Tissede stående, grædende i sengen. Vi rev øverste lag af lagen-tisselagen lagkagen af og sov resten af natten uden uheld.
Hun har en vandflaske i sengen. Det skal klart genovervejes. I dag er det lørdag og vi skal handle. Så hun skal have bukser på. Jævnført metoden fra bogen “Blefri på 3 dage” gør vi alt forkert, men hun virker kvik. Så vi kører. Handler. Kører hjem. Går på potte. Det med potten skulle vi nok for mine nervers skyld også have gjort inden vi kørte, men alt gik godt og hun er nu nået til “bukser på”-fasen. Rigtig mange bukser den eftermiddag og termobukser, for det er køligt og de ville ud at lege. I morgen er det søndag og sidste dag, før jeg skal forklare vuggestuen, at hun altså hverken bruger ble eller er sådan helt 100% pottetrænet.
Tilbage i vuggestuen
Natten er tør. Heldigt, for jeg har glemt at lægge flere lagen-tisselagen lag på madrassen. Søndag. Vi skal 1000 ting. Vi har potten med. Og kører motorvej og holder ind på en afkørsel. Tisser på potten og kører videre. Kommer hjem efter en lang dag og har dagens første uheld. Hun bliver ked af det. Vi siger pyt – vi når det næste gang.
Natten er tør. Morgenen er tør og jeg panikker over hvad jeg skal sige til vuggestuen. Pakker diskret bleer. Beder min mand om at aflevere. Henter tidligt, hun har haft tre uheld før de gav hende en ble på. Jeg tager bleen af, den er tør.
De fortæller, at de ikke må bruge potter af hygiejniske årsager. Jeg bander i mit hoved. Hun er og har altid været skrækslagen for toiletter. Vi bruger eftermiddagen på at øve at sidde på vores toilet, men stopper igen. Hun kan slet ikke samarbejde. Mads aflevere også dagen efter. Jeg henter tidligt. Igen har hun ble på. Jeg tager den af, den er tør.
Tredje dag afleverer jeg. Vi sidder næsten en time sammen på vuggestuens badeværelse og kigger på det lille børnetoilet. Jeg ved hun skal tisse. Til sidst tager hun selv bukserne af. Jeg føler mig ikke som den fedeste mor i verden, da jeg løfter hende op på toilettet. Hun græder, men tisser. Henter et par timer senere. Kun et uheld i dag, men de har givet hende ble på til lur. Som var tør. Den eftermiddag har vi også et uheld hjemme. Og et om natten. Og et om morgenen. Til gengæld har hun ingen haft i vuggestuen. Men de har givet hende ble på. Fordi hun skulle lege i sandkassen og stadig ikke bruger underbukser (for ikke at gøre det sværere for hende at nå på toilettet). Den er tør.
Ferie med 2 blefri børn
De følgende dage har hun et’ uheld om dagen i vuggestuen. Nætterne er tørre. Vi er nået til et punkt hvor jeg tænker på hende som pottetrænet. Hvilket er skønt. For vi skal på ferie om tre sekunder, som også indebærer at sove i andres senge, spise ude og generelt stå i mange situationer hvor jeg gerne vil have en ok fornemmelse af at alt ender i potten.
Og det gjorde det. Næsten. Den sidste uge mødtes vi med familien, havde pool og et stort hus. Det blev lidt for meget af det gode. Heldigvis var det sådan en ferie der primært foregik i poolen i større eller mindre mængder tøj, så uheldene skete under legen, i badetøj på græsplænen. Rimelig overskueligt. Til gengæld gik det galt tre gange i streg første dag hjemme igen.
I dag er det fredag. Hun har været en uge tilbage i vuggestue uden et eneste uheld og vi skænker det ikke mange tanker længere.
Vi har haft en nemmere proces den her gang end med Skrubben hans pottetrænings tid kan i læse om her. Måske fordi Spurven er et par måneder ældre, måske har kønnet en betydning, måske fordi hendes sprog er godt og det har været nemt at tale om at det er slut med ble. Ligesom med Skrubben har hun brugt genanvendelige bleer og havde på den måde allerede styr på “nu tisser jeg, min ble bliver våd”-delen. Ud over det har hun siden hun var lidt over et år givet signal ved afføring, så jeg kan tælle på en enkelt hånd hvor mange beskidte bleer jeg har skiftet på hende siden da. Af samme årsag (forestiller jeg mig) har vi heller ikke haft et eneste uheld med afføring.
Alt det praktiske
Vi bor i et to-plans hus hvor hele underetagen, bortset fra toilettet er mere eller mindre et stort rum. Vi placerede potten centralt, så hun passerede den mange gange under leg. Efter weekenden rykkede den på badeværelset. Vi har stadig en ekstra potte på hendes soveværelse på overetagen til putning, nat og tidlig morgen.
Vi er først her, knap to måneder efter vi fjernede bleen, ved at have fast underbukser på. Ved Skrubben trak vi den et halvt år, fordi han blev ved med at tisse i bukserne så snart de kom på.
Smækbukser, bukser med rigtig knap (ikke trykknap) og stramme bukser er ikke længere en del af hendes tøj, fordi det forhindrer hende i at klare toiletbesøg selv. I starten brugte vi heller ikke strømpebukser, fordi de ikke selv glider ned om anklerne, det har vi lært hende.
Vi bruger den her potte fra Babybjørn fordi den er let at tømme og hurtig at gøre ren.
Når vi er på tur har vi en rejsepotte med (når vi husker det). Den er helt tæt, så vi lukker den med indhold i indtil vi finder et sted at tømme den. Vi bruger den her
Som det sidste tørrer vi hende ikke, hvis hun kun har tisset. Den del deler vandene. Men for det første synes jeg det er godt at hun kan klare sine toiletbesøg selv. Selvhjulpenhed giver selvtillid og hvis hun altid var afhængig af at jeg skulle med, tror jeg hurtigt det ville blive endnu en ting vi kunne “kæmpe” med på højde med farven på tallerkenen og betrækket på dynen. For det andet har vi tre meget små børn og jeg er ofte alene med dem. Helt praktisk er det genialt at de to “store” klarer det behov selv. De får rent tøj og bad, det spiller perfekt.