Åhr jeg kaster op hele tiden. Jeg har så meget kvalme at jeg ikke engang kan se serie. Jeg har ikke sovet ordentligt siden uge 12. Mit bækken er røv nedern. Jeg har ondt i ryggen, faktisk over alt.
Jeg kan komme på uendeligt mange beklagelser jeg med største fornøjelse ville kaste om mig, til alle som gider lytte. Alle kender bare nogen som har været gravid før mig, og nettet er oversvømmet af lister med almindelige graviditets-gener. Min vægtstingning og trang til salt kommer ærlig talt ikke bag på nogen. Det er bare en del af pakken, og det ved alle. Jeg har til gengæld oplevet en række helt almindelige ting, som jeg aldrig har hørt gravide beklage sig over. Det er intimt, måske pinligt eller bare virkelig for træls, upassende eller privat til lige at blive kastet i hatten til middagsbordet. Jeg har gjort en dyd ud af at samle her til frit skue. Heldigvis rammer det hele jo sjælendt samtidig, og når det rammer, er det heldigt at babytøj er så nuttet at kigge på, at man bilder sig ind, det er det hele værd.
Hæmorider
Ja. Måske er det ikke verdens mest hemmelige hemmelighed, at de kan komme når man er gravid, men det er altså ikke som jeg troede, noget der bare lige bliver fixet og ikke påvirker dansen på roser.
For det første gør alle toiletbesøg sindsygt nas, uanset om de er små eller store. At samle ting op fra gulvet, binde snørrebånd og klappe kæledyr kommer også på listen over ting der ikke kommer til at ske lige foreløbig.
Hvis man skal have gjort noget ved det, skal man først ringe til lægen. Allerede der sidder jeg og ryster skrækslagent, og overspringshandler på livet løs. Så slemt er det alligevel ikke. Jo det er det. Man ringer, og skal nu forklare en sekretær hvorfor man absolut (jeg var meget desperat) skal have tid til lægen samme dag. I mangel på bedre ord, må den venlige kvinde tro hun snakker med en treårig. Jeg fik i hvert fald nævnt lidt af hvert. Når man så endelig kommer til, stikker lægen sin finger op bag i en. Fortsat mosler hun så lidt rundt og udskriver noget latterligt dyrt creme, som til gengæld virker med det samme. I en periode. Der er nemlig skønne bivirkninger.
Jeg har forstået det sådan, at man desværre ikke rigtig kan andet end at lindre, før man har født. Pisse fedt.
Hævede kønslæber
Også en, jeg aldrig havde hørt om. Heldigvis var google min ven, og forsikrede mig om at det var helt almindeligt. Derfor er det stadig noget nær uudholdeligt og gør pisse nas. Jeg smører mellemkød og skamlæber med mandelolie, for at lindre kløen, svien og små rifter. Det var lægens bedste bud. Det hjælper, men fjerner ikke problemet. Heldigvis er det et af de problemer, som skulle forsvinde som dug for solen, så snart babyen er ude og hormonerne på plads. Hvor lang tid det så tager forsøger jeg ikke at tænke for megetover.
En anden ulempe er at ens arme på magisk hvis forkortes i graviditeten. Som om det ikke er slemt nok at skulle kæmpe med et underliv der ikke ligner sig selv, kan man jo passende invitere sin kæreste til at være den, man lige kan udstille det problem for, og få ham til at smøre olien ud. Den gode ting er, at jeg ikke er nær så bekymret for min blufærdighed under fødslen længere.
Sved
Jeg har altid haft små bryster. Lige indtil jeg blev gravid. Bevares, objektivt set har de nok bare fået en mere anvendelig størrelse nu, men allerede meget tidligt i min graviditet stiftede jeg bekendtskab med sved under brysterne. De har aldrig rørt min hud under brystet før. Det var en oplevelse, og jeg gik konstant og stoppede tøjet op under mine bryster, for at huden ikke skulle gnides op af hinanden. Nu har jeg konstateret at den øgede svedproduktion gælder hele kroppen. Lækkert.
Pels
Ikke som en hund, men pikslips og en generel markant øget hårvækst på mave, arme og ben. Den gode nyhed er at både min jordmoder og læge ikke har kommenteret det, så jeg går ud fra det er normalt.
Oppustet mave
Det var værst helt i starten. Alle kunne se jeg var gravid, og jeg kunne give 1000 blikke der sagde noget i retning af “lad være med at spørge hvor langt jeg er henne”. Jeg var under 12 uger henne da jeg var til den første familiebegivenhed. Min mave lignede en der godt igennem 1. og halvejs i 2. trimester. Sandheden var at babyen nok har været på størrelse med en lime, og ville have være total anonym i sin størrelse. Mine tarme derimod var på størrelse med en vandmelon. Jeg bekræftede bare, at jeg var gravid og stak af fra samtalen mod kagebordet. Det var en 80-års fødselsdag med kage-buffet, så det så ikke underligt ud, heller ikke gang nummer 700.
Forstoppelse
Problemet kommer hånd i hånd med den oppustende mave. Jeg har aldrig haft gode toiletvaner. Faktisk har jeg aldrig rigtig skænket dem en tanke, før jeg lå og vred mig i smerte. Det er ikke for sjov ikke at kunne lave bommelom på toilettet, det gør sindsygt nas. Kuren, sveskejuice og kaffe. Jeg kan ikke få noget af det ned, så min mave må have det som den har det. Heldigvis var problemet for mig nærmest væk efter første trimester.
Hormoner
Før græd jeg ikke af træthed, og jeg havde aldrig oplevet at blive skuffet over manglen på noget mad, jeg ikke engang vidste hvad var. Jeg kan slet ikke genkende mig selv, for hvornår er det mig, og hvornår er det “bare” hormoner? Jeg blev sjælendt vred, og viste det aldrig. Nu har jeg taget en nat på sofaen i arrigskab.
Selvfølgelig havde jeg hørt om hormoner. Til gengæld havde jeg ikke skænket det en tanke, hvordan det ville være at leve med hormoner. Forstå mig ret, alle påvirkes altid af hormoner. Forskellen for mig ligger i langsomt at være gledet helt ud af mit gamle jeg. Det er til gengæld også stilnet af, og med tre uger til termin håber jeg på det snart er ovre.
Fødsel i sigte
Fremover kommer jeg ikke til at kunne høre gravide beklage sig, uden at vide det kun er toppen af isbjerget. Hvordan det er acceptabelt at nævne hvor mange gange man kaster op, men ikke hvor træls det er at svede alle bluser igennem på 30 sekunder må forblive en gåde. Nu er mine mindre fede graviditetsgener i hvert fald listet her, til skræk og advarsel. Jeg syntes stadig kvalmen og opkast er det værste. Alle de listede ting, har været mere eller mindre sekundære i min graviditet. Jeg kan næsten ikke vente med at opleve det hele igen. Måske kan jeg ovenikøbet gøre listen af helt almindelige, men aldrig nævnte gener endnu længere, bare som en public service til gravide som føler sig lidt Palle alene i verden.
Fødslen kommer helt sikkert til at blive et kapitel for sig selv, hvad angår ikke nævnte oplevelser. Jeg håber det bliver en kort liste, men mon dog.Før jeg nåede hertil gjorde vi os en masse overvejelser om at skulle være forældre. Dem alle andre nok mente var det vigtigste har jeg samlet her i Projekt Baby. De afholdte os heldigvis ikke, og nu venter vi i spænding til den melder sin ankomst.
Der er seriøst mange valg man kan tage i livet. Jeg har prøvet at samle nogle af de største:
Karriere
Børn
Bosted
Det er ret ligetil. Hvilken uddannelse tager jeg, hvordan og med hvilket formål? Vil jeg have børn eller ej (for mig, er hvor mange, nok mere relevant, da Eigil snart er halvvejs færdigbagt) og sidst men ikke mindst, hvor vil jeg gerne bo?
Det virker som tre forholdsvis enkle spørgsmål, man egentlig bare ville kunne fylde ud som man gør, når man giver sine informationer til lægen, skriver under på en kvittering eller melder sig på et fitness-hold. Forskellen er bare, at her er man så fandens bange for at vælge forkert.
Køber vi først en lejlighed på anden sal til 3,6 millioner, så er det der vi bor. Gældsætter vi os, sammen med tre andre familier i et bofællesskab, på en 32 hektar stor grund, hvor alt er nedrivnings-parat, så er det mindst et 20-års-projekt.
Jeg er slet ikke vild med infleksibiliteten i de muligheder, men samtidig syntes jeg det er virkelig vigtigt, at mine børn har rytme, hverdag og et hjem, med tryk på et’. Jeg vil ikke være den mor, som konstant kræver skoleskift på grund af karrieremuligheder, huspriser, eller ganske simpel kedsomhed.
Samtidig har jeg en umanerlig og fuldkommen umættelig lyst til at opdage verden. Jeg vil derud, hvor kulturen bliver skabt og hvor ingen danske eller vestlige værdier har kapret hele ideologien. Jeg vil se verden, opleve den og forsøge at forstå den. Ikke bare som charterturist 14 dage af gangen, 3 gange om året, men som medmenneske.
Nogle af mine største drømme er at ride gennem mongoliet på hesteryg, krydse indlandsisen på hundeslæde, sejle med sejl over atlanten og køre roadtrip fra toppen af alaska til spidsen af Chile. Jeg vil meget hellere have at mine unger lærer engelsk, spansk og tysk fordi det giver mening, end i et støvet klasselokale med en lærer, der engang for 21 år siden, har boet et halvt år i Madrid. De skal kunne regne for at kunne planlægge deres ansvar af turen, og hvornår har det været vigtigere at kende den kemiske betegnelse for køkkensalt, end at kunne navigere tværs gennem områder, hvor de lokales sprog og hjælp kun er til yderligere forvirring.
Min drøm er at kunne leve af at rejse, uden at hoppe fra lufthavn til lufthavn og belaste kloden yderligere. At kunne give mine børn menneskelige værdier og troen på at hvad de lærer er nyttigt og meningsfyldt. At føle jeg har været her, før mit liv er forbi. Vigtigst af alt vil jeg ikke sidde bittert og fortryde, at jeg aldrig forsøgte at følge min drøm, det kan jo være jeg hader den. Men så igen. Hvis ovenstående netop er formålet med min drøm, er at rejse så virkelig den eneste måde at udleve den på, eller ville jeg også kunne det i lejligheden 200 meter fra centrum, eller i det nedrivningsklare bofællesskab? Jeg tror man er heldig, hvis man ved både hvad man vil, hvilket formål man gør det med, og tror på det hele vejen igennem. Jeg er desværre ikke en af dem, men jeg arbejder på det.
PS. Jeg mener naturligvis ikke det er skidt for børn at gå i skole. Jeg har selv elsket undervisningen alle 10 år fra børnehaveklasse til udgangen af 9., og mener bestemt ikke jeg har fyldt mit hoved med unødvendige ting, men at jeg alligevel nogen gange har manglet perspektiv.
Tysk blev foræret til mig, fordi mine forældre rev pløkkerne op af jorden og flyttede til Schweiz. Hele processen var bestemt også fyldt med sorg, men i dag er det derfra jeg har perspektiv på måden at leve, i alt fra politik, skolegang, og offentlig transport til årets gang, afhængighed og folkelig disciplin.
Studiestarten og valget om at få fjernet min spiral, falder nøjagtig oveni hinanden. Jeg kan læse mig til, at der almindeligvis går et par måneder, før min cyklus finder sig selv. Når det sker, er muligheden for at blive gravid, rent faktisk er en realitet.
Jeg har haft mange overvejelser om, hvornår det rigtige tidspunkt for at få børn er, og som alle andre, har jeg allieret mig med google. I håbet om at finde det helt rigtige svar, har jeg brugt flere timer på artikler fra woman, alt og nyheds-medierne. Jeg er alligevel overvejende blevet ledt ind på forskellige forums, hvor alle slags kvinder kommer med deres holdning til, hvornår børn passer ind i livet. Kommentarer som; “Tag en uddannelse, og få et job, børn skal du nok have tid til at få, når du når så langt” og “Mærk efter hvornår det føles rigtigt, men tænk over at have din økonomi og privatliv i orden først” var overvældende. Med andre ord, skulle man gerne være 30 (eller i hvert fald føle sig sådan), have en uddannelse, fuldtidsjob, hus, bil og prøvet at have et kæledyr, før det er ansvarligt at kaste sig ud i projekt baby.
Jeg føler ikke jeg er gået i gang med “projekt baby”. Selvfølgelig er det en spændende livsomvæltning, men når babyen bliver projektet, hvad bliver jeg så? Jeg er i hvert fald ikke 30. Jeg har ingen videregående uddannelse. Jeg bor til leje på et iskoldt nedlagt landbrug. Jeg kan ikke køre vores bil. Jeg kan faktisk ikke engang finde ud af at lave mad. Alligevel er jeg ikke bekymret for det praktiske.
Kan man få børn under studiet?
Måske. Jeg syntes det er ideelt. Når jeg kommer rigtigt i gang, kan det være mine vejledere har en anden holdning.
Jeg er ikke bekymret for at starte mit studie, og smide præventionen samtidig. Det kan være svært at blive gravid, og hvis jeg venter til efter første semester, hvorfor så ikke lige vente til efter andet også? Det er trods alt der, de mere vigtige eksamener ligger. Så skal jeg til at vælge valgfag, så er der siddefag og jeg skal i hvert fald ikke have et barn oveni min bachelor.
Det går lynhurtigt at finde alle årsagerne til at vente. Jeg synes det er oplagt nu. Faktisk det mest oplagte tidspunkt overhovedet.
Mit første semester har tre undervisnings-frie dage. Trods “undervisnings-fri” ikke betyder “fri”, betyder det i hvert fald massere af fleksibilitet, sat op imod et 37 timers fuldtidsjob. Jobs med mange faste timer i daglige tidsintervaller og presset for ikke at må have det dårligt, bare fordi jeg er gravid. Bliver jeg ramt af det berygtede kvalmede 1. semester, har jeg selvfølgelig bare pådraget mig 13 madforgiftninger på 12 uger, for at nå i mål til nakkefoldskanningen. Det går ikke.
Jeg føler jeg har en enorm frihed som studerende. Min mulighed for at tilpasse og variere min indsats er enorm, fordelt over semestret. Jeg ved på forhånd hvad der forventes af mig, og hvordan jeg når derhen, er der ikke andre end mig som behøver bekymre sig om.
Økonomien i valget om børn
Det helt store økonomi-show, virker som den almene yndlingsårsag, til at udskyde ønsket om børn. Prisen afhænger af hvem man spørger, og hvordan man selvfølgelig selv er. Et bud fra DR er på 45.000 kr. efter børnechecken for det første år.
Jeg er heldigvis så priviligeret, at min kæreste arbejder fuldtid. Jeg har også formået at spare et par kroner sammen, i min famøse karriere som vuggestue-pædagogmedhjælper. Økonomien skal helt sikkert justeres, især fordi vi begge gerne vil tage barslen. Min indkomst ændre sig ikke af at gå på barsel, det er det gode ved SU. Til gengæld går min kæreste noget ned i sin. Vi har total fællesøkonomi, så alt økonomisk står vi helt lige med
Vuggestuen har også fjernet en stor usikkerhed, omkring håndteringen af små-børn. De første dage turde jeg knap nok røre børnene, i frygt for at de ville gå i stykker. Børn er heldigvis lavet af gummi og magi. De kan tåle virkelig mange knobs, og går i hvert fald ikke i stykker første gang man kommer til at placere dem i en ikke ergonomisk korrekt stilling i 3 minutter.
Vi har købt graviditets-tests. De ligger i skuffen. Det virker så vildt. Jeg glæder mig helt afsindigt! Men. Vi har også aftalt, og er enige om, at vi ikke tester, fordi der er en chance, men fast hver tredje måned, eller hvis jeg mærker en forskel, min menstruation udebliver eller hvad der ellers kunne opstå, af interessante situationer. Vi har købt fem. Det ville være så vildt, hvis jeg om 5 tests, har et lille væsen i maven.
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
