14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

10 januar 2022 | Familie

14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

Pottetræning på 3 dage? Ikke helt, men her er vores oplevelse med metoden

Tredjedagen i isolation skulle der ske noget. Eskild brokkede sig højlydt over at skulle skiftes og vi havde læst en halv bog om at smide bleen. Han var fyldt halvandet og det virkede oplagt at få en tvungen isolation til at virke selvvalgt. Ifølge halvdelen af bogen skulle det nemlig ske på et tidspunkt uden planer, besøg eller andre forstyrrende elementer. Det er ikke vores hverdag, så vi de blev nok ikke mere oplagt end der. Skrubben var henrykt, vi var fulde af forhåbninger og alle andre syntes det var vanvittigt.

Tis og lort i stuen

Første formiddag bød på både stort og småt over hele lejligheden. Skrubben vågnede fra en tør lur (så heldige var vi ikke hver gang) og resten af dagen kvitterede han på eget initiativ alt i potten, fik en highfive og vinkede farvel i toilettet.

Anden, tredje og fjerdedagen i projektet gik lidt op og ned. Pottenægteren kom frem i skrubben på femtedagen og han kvitterede trods rigelige våde varer kun tre gange i løbet af hele dagen. Til gengæld landede de alle helt og holdent i potten, og vi fejrede første tørre-tis-op-fri-dag. De to følgende dage gave jeg op. ud over massive mængder af det hele som ikke ramte potten, bød de på elendig nattesøvn, korte lure, mad nægtende og isolationstræt tumling. Mads var også godt udkørt og vi var meget meget klar til at komme ud af isolation.

Midt i håbløsheden stoppede vi også med at føre dagbog. Mads erklærede hårdnakket, at vi ikke fandt bleerne frem igen hver gang jeg foreslog det som løsning på et hvilket som helst problem.

Men! Så vendte skuden på et ubestemmeligt tidspunkt. Hvad der skete og hvornår har jeg ingen anelse om, men her 14 dage efter vi vaskede de sidste bleer og Mads fyrede dem af vejen i øverste skuffe, er han blefri både dag og nat. Vi har stadig uheld. Vi vasker stadig tøj og jeg frygter stadig første gang jeg kommer til at stå halvvejs gennem Zoo og skrubben fortæller han er kommet til at levere stort i bukserne, mens jeg i panik konstatere at jeg ikke har skiftegrej med. Men, den tid den sorg og jeg håber vi har taget Mads med på turen så jeg kan fraskirve mig ansvaret og være den der løber efter snacks.

Første dag i dagpleje blefri

I dag var første dag i dagpleje, hvilket jeg muligvis er kommet til at bruge isolationen som undskyldning for at udskydskyde lidt. På et tidspunkt i entreen tog jeg mig selv i at spare resten af mine på forhånd undskyld-lydende instrukser i alt hvad vi gjorde derhjemme og vinkede til en himmelhenrykt skrubbe. Han havde de samme bukser på da jeg hentede ham 15:45, havde sovet en tør lur og haft en skøn dag.

Vi småjustere stadig vores “nye” hverdag og den første skuffelse er klart at pusletasken stadig er lige så stor. Der er dog håb forude, når jeg kan hvile lidt mere i at der ikke opstår 6 uheld på en tur i Netto og indser vi aldrig bliver familien der tager på 3 spontane svømmehalsture samme dag.

Skrubben er blefri og halleluja hvor er jeg glad for at vi fandt et projekt i isolationen. Ellers tror jeg om muligt, der havde været endnu dårligere stemning de sidste dage, end det var tilfældet. Vi havde på forhånd læst halvdelen af “Blefri på 3 dage” og den anden halvdel da vi løb ind i problemer. Ud over det tror jeg vi var hjulpet godt på vej (og gudskelov for det, ellers er jeg ikke sikker på jeg havde haft tålmodighed til at nå målstregen), af at skrubben har brugt stofble det meste af sit liv. Han var allerede inden projektet startede opmærksom på at han tissede og forskellen på våd og tør ble, så den erfaring har han kun testet sparsomt i bukserne. Hermed isolations tip videregivet – smid bleen.

Læs mere om hvordan det gik anden gang, med Spruven her!

← Tidligere indlæg Næste indlæg →

Mere fra Familie kategorien

Baby putning på 4. måned

Babysøvn, og ganske generelt alt om babyer, har vist sig at være et objektivt fuldkommen uudtømmeligt emne, når det gælder gode råd. Selv fra andre børn, butiksassistenter og tante Olga. Hvis noget har virket, og det har vitterligt været hvad som helst, så har vi...

læs mere

14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe

Pottetræning på 3 dage? Ikke helt, men her er vores oplevelse med metoden Tredjedagen i isolation skulle der ske noget. Eskild brokkede sig højlydt over at skulle skiftes og vi havde læst en halv bog om at smide bleen. Han var fyldt halvandet og det virkede oplagt at...

læs mere

Eskilds go to aktiviteter

læs mere

Kommentarer

Baby putning på 4. måned

30 oktober 2020 | Baby

Vores erfaringer er mange, for Eskild har ikke stillet sig tilfreds med den samme metode ret længe af gangen.
Jeg vil lade det op til den enkelte at vurdere hvorvidt det er held eller proces at vi er nået dertil hvor vi er nu. Hvis du selv står uden kognitiv funktion, med rander under øjnene og ikke føler du har sovet, siden første døgn efter fødslen, så spring lige det her afsnit over.

For ESKILD SOVER FANTASTISK nu, og det er ultra simpelt. Han vågner selvfølgelig stadig, som han altid har gjort for en skvæt mælk og lidt nærvær. Putningen derimod er ikke længere noget jeg frygter fra jeg står op, til den er overstået. Der skal ikke mange ord til at forklare ritualet.

Mad → White-noise → 30 min → Sovende baby

Om vi bliver siddende og stirre i samtlige 30 minutter eller lister af efter de første 5, har tilsyneladende ingen betydning.
Så simpelt kan det gøres.

Den længere opskrift følger her, for vi har ederbanksparkme været igennem mange det-er-bare-en-fase’r.

Amme-sovende-fasen

Så simpelt, og set i bagklogskabens ulideligt klare lys, fortjente den klart mere nydelse end den blev tilskrevet. Han ammede og tog ham fra vågnede han, så det gjorde jeg bare ikke.
Af det lærte jeg kunsten at amme siddende sovende. Hvorfor jeg ikke lærte at amme liggende (sovende) ved jeg ikke, men jeg vælger at antage at det havde noget at gøre med den hastighed alt der ikke drejde sig om Eskild foregik med, på det tidspunkt. Den siddende sovende ammestilling har desuden vist sig nyttig senere, så intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Skrige-sig-i-søvn-fasen

Det var, og er stadig et hit at komme udenfor, for at finde ro.

I mine eller Mads’ arme godt nok, og omtrent lige så hyggeligt som det lyder. Fasen fusionerede sig hen ad vejen med flere andre faser, og varede fra slaget 18 til 22 alle ugens dage. Mange ting har jeg givet ham skylden for, men han var aldrig sløset med punktligheden.

Byen-dans-fasen

Høj musik, høj puls, høj gråd og en stressfaktor der gik amok, men det virkede, og hvad som helst for det. Jeg er blevet lidt småsindsyg af at have leveret en baby. Han faldt til ro på mit heftigt bankende svedige bryst efter jeg havde danset og danset og danset.

Yoga-bold-hop-fasen

Den var mere syrefuld for benene end den mest aggressive omgang spinning. Motivationen var også tilsvarende højere, end stramme baller og spændstige lår. Skrubben tog samtlige lure i flere måneder på den bold. I konstant bevægelse. Det er min største fysiske præstation nogensinde. Rekorderne stopper ikke her, for på bolden kunne jeg komme i tanke om en’ mulig ting at fordrive tiden med, netflix. Jeg udelukkede viaplay, fordi de tog sig den frækhed at fjerne den serie jeg var ved at se, på et kritisk tidspunkt i hoppe-fasen. Aldrig i mit liv har jeg set så mange film.

Det er næsten lidt vemodigt, at han har afskrevet bolden fuldstændig nu. I hvert fald når jeg tænker tilbage på hopperiet. Mens jeg var i det, havde jeg givet min højre arm for at han gad ligge i barnevognen.

Tag-sutten-fasen

Simpelt. Absolut en af de bedre. Vi stak sutten (som han guderne forbyde det stadig konsekvent nægter at tage) i munden på ham, og indledte en halvanden times kamp med utallige hovedvendinger og udspytnings-forsøg. Enden på det blev altid at han kom til at sutte på den og vupti – et styks sovende baby.

Hvorfor udsætte ham for det? Ganske simpelt fordi han skreg hvis vi fjernede sutten, så han ikke havde noget at beskæftige sig med. Roen var mere værd end selve søvnen under kolikken.

Svøbe-fasen

Også en genganger i flere andre faser. Skrubben bryder sig desværre stadig ikke om det, men det virker vanvittig godt. Vi har afskåret natte-svøberiet, men svøber ham stadig til alle dagslure. Han sover både hurtigere og længere, hvilket jeg vælger at betragte som et godt udbytte trods en noget fornærmet mine under svøbningen.

Gå-gå-gå-fasen

Som jeg så så langt efter i sommers- bare tæer og sommerkjoler, store is og lækker tan som aldrig skete. Barnevognen var på en populær top tre over forslag til hvordan vi skulle putte kolik-djævlen. Det virkede bare ikke. Det gør det nu, hvor sutten, brystet, dansen og bolden til gengæld alle er blevet totalt udelukket af repertoiret. Som i alle andre faser kræver han selvfølgelig som regel stadig at være i grundig bevægelse, så vi går.

Rejsen har været af den aktive kaliber, og jeg håber den stopper her. Kommer vi i nærheden af den størrelse endnu en gang, må den gerne være udstyret med forkærlighed for slyngevuggen, så vi sparer motionslejren.

Skulle det alligevel være det 120 mislykkedes forsøg med slyngevugge, ringslynge, prøv-at-nynne-samtidig eller am-din-baby-i-søvn, som kan bære skylden for hvordan det er lige nu, så både takker og bukker jeg for det råd. Jeg fik til gengæld ikke ret mange råd i graviditeten, og stødte ind i utallige ting ingen lige havde taget sig den frihed at nævne opstod, det har jeg samlet her.

Eskilds go to aktiviteter

25 september 2020 | Baby

Skrubben er helt tosset med vågentid. I hvert fald overgiver han sig sjældent til søvnen, uden at have lavet diverse krumspring for at undgå det. Når vi endelig når dertil, snupper han sig oftest en halv time i vores arme på yogabolden, og mener så han er frisk til endnu en time eller to.
Med den rytme, er det let at forestille sig, at han ikke er den slags baby der acceptere at blive placeret på sit legetæppe i meget mere end 30 sekunder. Han er næsten altid mega træt og kræver underholdning på fuld skrue, indtil den næste halve time på yogabolden. Han er også hurtig til at formidle hvad han ikke er vild med, så vi skiftes til at tage cirkusvagten hver gang skrubben slår øjnene op.

Gemmeleg

Han render selvfølgelig ikke så langt endnu. Til gengæld er hans hjerne heller ikke længere, end at han virker overbevist om han er forsvundet, når vi lægger en stofble over ham. Han kæmper sig laaaaaangsomt ud. Aktiviteten når sit højdepunkt når han opdager at jeg stadig sidder på den anden side af kluden, selv efter 10. gang. Ej hvor er det fedt!

Laaaaaaange Bleskift

Vi kan få en overhaling af den anden verden, når vi finder en ren ble frem. Eskild har den klare opfattelse, at tøj og navnligt bleer ikke er noget for ham. Når vores lejlighed i den gamle svinestald rent faktisk har en nogenlunde stabil temperatur, får han ofte sin vilje. Vi placere ham på vores dyrtindkøbte vandtætte pusleunderlag, så det kan fange de uundgåelig uheld, men det har skrubben nogenlunde samme holdning til som bleen. Det er ikke noget for ham, men det er en smal sag. Det tager ikke meget længere tid, end det tager mig at vende blikket væk fra ham, før han har roteret tre gange, så han ligger direkte i sofaen. I øvrigt er vi i en løbende proces med at finde ud af hvordan man kan gøre sådan en ren.

Lange åbningstider i Mælkebaren

Jeg kan kun komme for sent til den post. Skrubben græder næsten konsekvent før han åbner øjnene. Når jeg har taget mig den frihed at pakke baren væk under luren, eller det er Mads der sidder med ham, når han at blive helt ulykkelig inden jeg får tøjet revet af. Til gengæld er den altid en sikker vinder. Eskild er sådan et barn der bare skiftevis spiser og gylper, så hvis han nærmer sig stadiet af bananas, lægger jeg ham til og sørger for at lægge en stofble under ham indenfor de første 30 sekunder. Der kan han så ligge skiftevis spisende og gylpende mens han får en mere almindelig kulør og ikke gisper efter vejret i anstrengelse længere.

Uden-for-kanal-radio-lydene-white noise

Vi har først for nyligt afprøvet det i et desperat øjeblik, og sikke en skam. Han falder til ro øjeblikkeligt, putningstiden er oftere og oftere halveret og den kan holde ham sovende længere. Nu bruger jeg det konstant. Så konstant, at jeg ofte først får det slukket, længe efter han er vågnet. Det er ligesom bare blevet en lyd i lejligheden. Ud over det, slipper jeg helt for at irritere mig over lyden af køleskabet og vaskemaskinen. Dem kan jeg på ingen måde høre om natten, når vores 10-timers-white-noise-fil køre på fuld skrue. Det eneste ærgerlige er, at vi ikke har opdaget det før.

Sang

Herhjemme er talenterne delt ligeligt. Mads kan synge uden kragerne flygter, til gengæld kan jeg huske væsentlig mere end EN’ tekst. Er det helt skidt, begynder jeg at synge, mens Mads vader rundt med Eskild. Ikke fordi han ikke gider mere, men fordi mit hoved falder af, hvis jeg skal høre den eneste sang han kan teksten på en’ gang mere. Den er i øvrigt ikke ret lang, har et’ vers (eller også kan Mads bare ikke resten) og jeg kan den imponerende nok ikke endnu.

Status på de første tre måneder som Eskilds forældre

15 september 2020 | Baby, Familie, Mads

Jeg kan gøre det kort: Mindre søvn, mindre mad, mindre tid. Ikke sådan generel tid, for dagene har ederbankbusme været lange, men tid uden en suttende, skrigende eller surt afventende baby på armen.

Kvalitetstid er blevet mange ting. Toiletbesøg alene, vasketøj eller den der time (det jo hurtigt løber op i) man kan nyde at finde gulvet og egentlig bare samtlige vandrette overflader i vores lille lejlighed igen.

Eskild har skreget mere eller mindre intensivt i tre måneder. Han har, eller har haft kolik. Det er blevet langt bedre den sidste uge, så jeg håber virkelig det er et overstået kapitel. Han er vokset 10 centimeter, har snart fordoblet sin vægt og er en helt anden dreng end den der lille fis, jeg kan se vi havde i armene før skrigeriet brød ud og billedmængden blev reduceret.

I dag var han så stor nok til at blive vaccineret med verdens længste nål. Jeg havde nøje planlagt ikke at være hjemme men på universitet og lege studerende. På vej derind ringede vores læge desværre bare og meldte afbud. Tiden blev så rykket til i dag, hvor jeg egentlig skulle have skrubben alene. Det skulle ikke ske, så Mads skulle meget hurtigt arrangere at arbejde hjemme. Tilbage til nålen, så vurderede jeg meget hurtigt at det ikke var mig der skulle holde ham. Mit mor-øje fastslog at den klart var lang nok til at stikke hele vejen gennem hans små buttede ben. Han blev hidsig, fik det ene stik, fik det andet stik, blev trøstet, fik bryst og så var den ged barberet. Det var helt som jeg havde forventet, mig der led mest i den seance.

Hvad mig, Mads og parforholdet angår, har vi haft det bedre. Sådan en kolik-djævel er ikke for sjov, så vores samtaler drejer sig meget om, hvordan jeg undgår at skulle sidde med skrubben 10 timer om dagen. Det er de grimme følelser der kommer frem, når man ikke sover, spiser og har for meget gråd i ørene. Jeg blev jaloux. For mig virkede det som drømmen at kunne stikke af fra gråden hele dagen. Uanset om han græder eller ej, savner jeg ham bare ufattelig meget de tre timer jeg er til undervisning. Det har sat dagene i perspektiv, for lige pludselig føler jeg , at jeg går glip af ham. Jeg er stadig ikke vild med at være alene, ringer stadig Mads hjem, og er flittig fortaler for adskillige hjemmearbejdsdage. Det er bare mere overkommeligt når man kan få 10 minutter i timen uden en utilfreds baby. Til gengæld er jeg så taknemlig for at se ham hele tiden, hver dag og opleve alle de små ting han hele tiden lige pludselig kan. Det bliver så underligt, når Mads overtager vores barsel på fuld tid.

Når Eskild ikke lige er i gang med at skrige ørene af os, eller sende de mest charmerende smil, så vi begge er fuldt optaget, har vi faktisk mere eller mindre glemt hvordan man snakker sammen. Vi bruger adskillige timer på at stirre ud i luften, på vores mobiler og alt muligt andet navlepilleri. Heldigvis snakkede jeg ørene af ham før, så en mindre nedskallering er nok ikke det værste der er sket.

Til 8 ugers undersøgelsen blev jeg afsluttet som gravid og post-gravid. Lægen kunne heldigvis ikke sætte en finger på forløbet, så derfra var jeg mere end velkommen til, selv at finde tilbage til min krop. I dag har jeg shorts på. De sidder ikke som før. Alligevel er det en stor sejr at kunne begynde at pakke mit ikke graviditetstøj ud af kasserne igen. Det har taget tre måneder, uden nogen form for indsats, så jeg har sendt en highfive afsted til min krop og håber på den klare fremtidige udfordringer lige så fint.

De næste tre måneder kommer til at gå hurtigere. Der er flere gode dage nu, og de suser bare afsted. Hvis de lige så stille får overtal i ugerne, rejser han sig sikkert op før vi når at fjerne potteplanterne og installere baby-gitter. Den tid den sorg, vores potteplanter er alligevel ikke ret begejstrede for lejligheden, så det er ikke noget stort tab.

Nyt forsøg til puslebordet – Moderne stofbleer

31 juli 2020 | Baby

En giraf vejer cirka et ton. Nogle giraffer gør i hvert fald. Det ved jeg ingenting om, men heldigvis har jeg jo google. For at komme til sagen, så manglede jeg noget at sammenligne med. Et barn producere ifølge flere af googles mere eller mindre pålidelige kilder, cirka 2 tons affald i ble-perioden. De to ton er fordelt på cirka 8000 bleskift. For den hurtige matematiker giver det 250 gram affald per bleskift. Det er virkelig vildt!

Det svarer groft set til (jf. google) at slæbe to fuldvoksne hangiraffer ud af lejeligheden og ned til skraldespanden, før Eskild er blefri.
Det har jeg det ikke ret godt med. Derfor har jeg besluttet mig for at give de genanvendelige stofbleer en chance. Heldigvis er Mads med på ideen.
Vi har bestilt et par stykker hjem, tre forskellige steder fra. To af mærkerne dansk designet men produceret i Kina (så meget for at forsøge at være miljørigtig). De sidste er svenske og produceret i Letland.

Endnu har jeg gjort mig den erfaring at det er langt federe her efter 6. uge. Før havde vi 5-8 afføringer i døgnet. Nu har han ikke skidt i tre dage, overhovedet. Første gang det skete var jeg ved at ringe panisk til vagtlægen. Nu læner jeg mig tilbage og håber det er Mads der rammer bleen hver 3.-4. dag.

Sofahygge med skrubben på en af de heldige dage

Vores første bestilling var fra Imse Vimse. Bleerne tørrer super hurtigt (sammenlignet med de andre), men holder hverken tæt på afføring eller tis på skrubben. I starten forsvarede jeg dem med, at Eskild ikke var indenfor kilo-angivelsen (4-8 kg.), men nu er han godt over de 5, og de sidder stadig rigtig dårligt på ham.

Efter skuffelsen fik jeg mod på at give stofbleer en chance mere, selvom ImseVimse stadig sad elendigt på ham, og bestilte hjem fra både Weecare og Elskbar.
Elskbar er jeg helt tosset med! De sidder virkelig godt og holder indtil nu alt inde vi har udsat dem for, selv over natten. Når man køber bleen medfølger både et mindre og større stykke sugende stof. Når vi lægger det hele i, bliver bleen meget stor, men holder til gengæld også lige så længe, som en almindelig engangsble. Weecare systemet er jeg en smule lunken på. Primært fordi indlæggene endnu ikke er tørre. Det tager forfærdelig lang tid, og det bliver kun værre når efteråret rammer, efterfulgt af vinter og forår.
Prismæssigt ligger bleerne forholdsvis tæt. Weecare koster 250kr. (per færdig ble), Elskbar 220kr. og 200kr. for en ImseVimse.

Et lille udvalg fra puslepladsen. De brune er fra Elskbar, Zoo-bleen fra ImseVimse og de to nedderste er Weecare.

En anden umiddelbar fordel ved Elskbar sammenlignet med de to andre, er at de kører onesize hele bletiden igennem, så jeg slipper for at købe et helt kit nye bleer hjem når han bliver større. Om det passer kan jeg jo lige melde tilbage på, når vi rammer om en 2 år tid. Selv hvis jeg forlængst har opgivet projektet, er jeg ikke for fin til lige at rive en frem fra gemmerne og prøve den på, så jeg får lukket den ende.
Når Weecare bleerne engang er færdige med at dase i solen og jeg har vejet fordele og ulemper op, skal jeg ikke kunne garantere, at der ikke kommer en opfølgning på hvordan jeg fremadrettet kommer til at håndtere lillemandens efterladenskaber. Jeg krydser fingre for jeg ikke kommer til at slæbe 2 giraffer ud til skraldespanden, men kan nøjes med et par pingviner eller noget andet mere overkommeligt.

Stoflbleer var ikke på listen over uundværligheder men på listen over ting vi bestemt ikke fik styr på inden baby. I indlægget “Bliver vi overhovedet klar til babys ankomst?” konstatere vi alligevel, at vi nåede alt det vigtigste inden skrubben kom midt i Juni. Ankomsten var langtrukken, så hvis du har god tid kan du læse om det her “Alt det der skete før fødslen” og her “Alt det der skete under fødslen”

« Gamle poster